fbpx

knust.

knust.

Hvorfor det?

Allerførst, hej! Vi er Jesper og Maria – kunstnerne, idéhovederne og skaberne bag knust. Et multi-krea-hub der startede på (måske) de mest selviske vilkår.. vi havde et behov!

Nogle vil beskrive os som ”alt for kreative”, for vi kan ikke sidde stille ret længe ad gangen og har stor interesse i at lege med materialer og udtrykke os kreativt. Der popper idéer som var det popcorn – som man siger.

Vi fandt ud af i foråret, at når vi er kreative sammen, skaber vi noget endnu vildere! Kort sagt, sammen er vi bedst. Projekterne vi fik skabt, blev større og mere omfattende, men fik også flere og flere rosende ord med sig.

I takt med dette (og som stakken af færdige malerier blev større), var det ret naturligt, at vi begyndte at lejøe med idéen om at vise vores kunst frem til flere mennesker.

Vi var omkring meget.. Facebook? Design markeder? Weekend pop-up galleri åbninger? Nye steder hver gang? Og hvilke byer?! Dog stod det hurtigt klart, at vi egentlig også manglede et værksted, da vi for det meste brugte vores forældres haver til at ”være kreative”. #sødeforældre

Så vi endte i Brædstrup.

”Hvorfor Brædstrup????” har vi skulle svare en del på. Men Brædstrup kan altså noget! Maria har boet i Sønder Vissing en kort overgang og har godt kendskab til Brædstrup, og uden at kunne sætte en finger på hvorfor, så var der bare noget ved Brædstrup, som føltes rigtigt.

Om det er det aktive byliv, at man er på fornavn med butikkerne eller naturen omkring. Vi ved det ikke, men er vilde med det hele!

Så efter hjælp fra fantastiske mennesker i Brædstrup står vi nu her, i Brædstrup, med 200kvm i 4 måneder og skal teste ”vores idé” af. Vi håber inderligt, at I er lige så vilde med vores kreative projekter, som vi er for at skabe det!

Og dog er knust. helt nyt, og ”vi bygger bilen, mens vi kører”, men..

Vi drømmer stort

Vi håber, og arbejder hårdt for, at butikken bliver et multi-krea-hub for lokale kreative mennesker, hvor vi kan:

  • Hjælpe andre kreative der gemmer sig hjemme i kælderen med deres lækre ting, til at tage første skridt ud i at vise deres ting til fremmede – og få det solgt
  • Holde work-shops, strik&drik aftener og andre krea-hyggelige events
  • Være et sted man kommer og hygger sig, tager et kig ind i vores åbne værksted og har tid til en sludder for en sladder.

Èn ting er sikkert! Vi glæder os til at se, hvad der kommer til at ske denne sommer.

På gensyn i butikken,
Jesper & Maria

PSFix_20220527_203233

Sig hej

Mandag – Fredag
14.00 – 18.00

Slotsgade 23, 8700 Horsens